Mens Mette lukkede ned for Danmark og folk strømmede til indkøbscentrene - holdt vi generalforsamling og fik sat retningen for foreningen det næste år.

Referatet ligger nederst på siden, men her er et par highlights fra aftenen:

- Vi har fået en ny bestyrelse

- Kontingentet i 2021 bliver sat op til 300 kr. for folk under 30 år, og ned til 600 kr. for folk over. Og ps: Vi arbejder med at indføre halvårligt kontingent.

- Årets æresmedlem og ildsjæl blev udnævnt.

- Vi fik drøftet hvad der er fedt ved at være i KFUM og KFUK og hvordan vi giver det videre.

At aflyse alle arrangementer og lukke foreningen ned indtil den 29. marts var en mærkelig beslutning at skulle tage lige når man er tiltrådt som ny bestyrelse - men nødvendig og rigtig.

Vi takker alle som deltog, alle som med deres frivillig indsats gør vores arbejde muligt og alle som slår et smut forbi vores hus og gør det til det levende sted det - normalt - er.

Pas på jer selv - og lad os også passe på hinanden.

2020-referat-fra-kfum-og-kfuk-aalborgs-generalforsamling-pdfReferat fra generalforsamlingen 2020 KFUM og KFUK Aalborg